Viking-inspireret dragt

Jeg er ved at sy en ny dragt til rollespil. Den er tiltænkt en magiker/nekromantiker-karakter fra en viking-inspireret kultur.

Den består (indtil videre) af en blå kofte af kraftig uld med grå hørkanter. Koften er 100% håndsyet og er desværre blevet noget for stor 🙁 Jeg overvejer derfor at sælge den og sy en ny. Ud over koften skal der posede bukser til (grå eller sorte) og en skjorte/kofte til at have under (hvid eller sort) og måske en form for hat.

Billeder af broderiet i halsudskæringen. Det er inspireret af Mammen-broderiet. Det er syet med hørtråd 16/2 (blå) og en, der er tyndere (den mørkeblå og den lyse).


Powered by http://wordpress.org/ and http://www.hqpremiumthemes.com/