Tysk renæssance

Kjolen her er mit første forsøg nogensinde med slash'n cut (det at man klipper mønstre i øverste lag stof, så man kan se ned til laget under, som enten kan være for eller undertøjet). Kjolen er syet af mørkeblåt kunststof og kongeblåt bomulds halvpanama. Kunststoffet blev valgt, fordi jeg havde en forventning om, at det ikke ville trævle så meget. De klippede mønstre på ærmerne, i halsudskæringen og på nederste kant er nemlig ikke zig-zaggede eller på anden vis lagt op, da dette kun var et eksperiment.
Kjolen er syet ud fra et almindeligt mønster med prinsessesnit, som er åbnet i midten foran for at gøre plads til en snørelukning. Til kropsdelen er så syet et skørt med en vidde på ca. 2,30 m. Ærmerne består af et ydre pufærme i mørkeblåt kunststof, hvor der er klippet bådformede huller samt ruder for neden. Det mørkeblå ærme er rynket fast til ærmegabet. Næste gang jeg laver pufærmer på denne måde vil jeg nok lade det øverste ærme have samme størrelse som selve ærmegabet, så det ikke skal rynkes på. Inderærmet er lavet af kraftigt kongeblåt bomuldshalvpanama og klippet en del større og længere end det yderste ærme. Inderærmet er syet sammen med yderærmet med læg for at få dem til at passe i størrelsen sammen. Herefter er det sammensyede ærme rynket til en manchet i nederste kant for at give puffet og syet på kropsstykket.
Kjolen er syet til Einherjernes sommerscenarium 2009 og skal forstille en almindelig borgerfrøken i Imperiet (Warhammer), som netop er inspireret af renæssancens Tyskland.
Kilder:
www.st-max.org/costume-camp.htm Gode råd og vejledning
Reconstructing history har mønstre, som kan bruges til landsknechte-tøj. Jeg har dog ikke brugt nogen af dem, men de er gode som inspiration.
Guide til syning af en Steuchlein (hat)

Hatten er en såkaldt steuchlein (tror jeg nok),
